Endnu en yngre advokat er blevet tilknyttet AdvokatFyn a/s.

Oprettet d.

Endnu en yngre advokat er blevet tilknyttet AdvokatFyn a/s.

Advokat Anders Hess-Petersen er netop blevet ansat hos AdvokatFyn a/s. Anders Hess-Petersen er den tredje i rækken af yngre advokater, som er kommet til advokatfirmaet i de seneste år.

 

Anders Hess-Petersen kommer fra en stilling som advokat hos Atlas Ellebye Advokater i Odense. ”Jeg kommer oprindeligt fra Svendborg, og det har altid været min plan at komme tilbage og være advokat her”, fortæller Anders Hess-Petersen og fortsætter: ”Vejen er gået over universitetet i Aarhus, videre til Odense - og nu er jeg hjemme igen”.

 

Advokat og partner i AdvokatFyn a/s, Jakob Thrane siger: ”For os er ansættelsen af Anders også en del af en langsigtet plan, nemlig at forynge virksomheden. Det har været vanskeligt for mindre advokatfirmaer at få unge advokater til Sydfyn. Efter en fusion for nogle år siden har vi den størrelse, der skal til, for at tiltrække yngre, dygtige folk. I de seneste år har vi ansat tre yngre advokater og flere yngre sekretærer. Senest har vi ansat advokat Maria G. Erlang Schaumman. Maria er faldet godt til og indtrådte som partner i advokatfirmaet i sommer.

 

Forekommer efternavnet, Hess-Petersen, bekendt? Rigtigt: Anders Hess-Petersens far er advokat Thomas Hess-Petersen, partner i firmaet. ”Vi er glade for, at navnet Hess-Petersen, som er kendt og anerkendt, videreføres i vores advokatfirma. Men i virkeligheden er det en tilfældighed, at far og søn nu deler arbejdsplads: Vi havde kontakt til Anders Hess-Petersen allerede før fusionen med Advokaterne i Codanhus, som Thomas Hess-Petersen kom fra.”

Anders Hess-Petersen er flyttet til Svendborg sammen med sin kæreste og deres barn.

 

 


XLweb