Fremtidsfuldmagt

Gratis webinar om fremtidsfuldmagter

Vil du selv bestemme, hvad der skal ske, hvis du bliver syg eller dør? Kom og hør om, hvad en fremtidsfuldmagt kan sikre, samt bliv klogere på din retsstilling både uden og med testamente. Advokat Maria Schaumann vil også informere om din situation, hvis du ikke gør noget aktivt.

Mødet vil foregår online over Teams tirsdag den 22. februar 2022 kl. 20.00. Vi forventer, at webinaret varer ca. en time, hvor der efter Marias præsentation er tid til spørgsmål fra jer, som deltager.

Du kan allerede nu stille dine spørgsmål på vores Facebookside, så er du sikker på, at Maria vil svare på det til webinaret.

 

Undersøgelse om fremtidsfuldmagter

Vores advokatsekretærelev har tidligere i januar med hjælp fra vores følgere på vores sociale medier udført en spørgeskemaundersøgelse om fremtidsfuldmagter. Vi takker på hendes vegne mange gange for de mange besvarelser på spørgeskemaet. Ud fra undersøgelsen havde næsten 90 % af de adspurgte ikke oprettet en fremtidsfuldmagt. Mange af de adspurgte anførte, at de manglede informationer om fremtidsfuldmagter og deres fordele.

Med vores online webinar vil vi derfor gratis tilbyde den manglende information om fremtidsfuldmagter og kombinere det med fordelene ved at have både en fremtidsfuldmagt og et testamente.

 

Tilmelding

Tilmeld dig helt gratis med en mail til:

ma@advokatfyn.dk

 

Vi glæder os til at se dig!