AdvokatFyns forsvarsadvokater har mange års erfaring med straffesager.

I samarbejde med dig tilrettelægger vi det bedst mulige forsvar. Vi er med dig ved afhøringer hos politiet, når sagen kommer i Retten, og hvis sagen skal ankes.

Efterforskning og retssag

Straffesagen indeholder to dele: Efterforskningen og retssagen.

Når der er mistanke om, at der er begået en forbrydelse, begynder politiet at efterforske sagen, hvis der er spor eller andre oplysninger, der kan føre til, at sagen bliver opklaret.

I nogle sager vurderer politiet, at der ikke er grundlag for at efterforske sagen, f.eks. fordi det forhold, der er anmeldt, ikke er strafbart, fordi der ikke er tilstrækkelige beviser eller fordi der ikke er udsigt til at finde gerningsmanden. Så afviser politiet anmeldelsen, og der sker ikke mere i sagen.

Hvis politiet efterforsker sagen, starter politiet normalt med at afhøre den eller de personer, som ved eller har set noget, der har betydning for sagen.
Der kan også være tekniske spor, som politiet skal undersøge. Det kan være fingeraftryk, DNA-spor, teleoplysninger eller optagelser fra en videoovervågning.

Hvis politiet vurderer, at der er en rimelig grund til at mistænke en bestemt person for at have begået en forbrydelse, sigter politiet ham eller hende. Sigtelsen sker ved, at politiet fortæller den mistænkte, at han eller hun er mistænkt og hvilken konkret forbrydelse, der er tale om. Normalt sker sigtelsen i forbindelse med, at den mistænkte afhøres til sagen.

Som sigtet i en straffesag har man ret til en vælge i forsvarer, og i de fleste tilfælde har sigtede ret til at få beskikket en forsvarer. Det betyder bl.a., at salæret til forsvareren i første omgang bliver betalt af det offentlige. Hvis den tiltalte bliver dømt, vil det offentlige efterfølgende opkræve omkostningerne ham eller hende.

Man kan bede politiet eller retten om at få en bestemt forsvarer beskikket. Hvis man ikke selv vælger en forsvarer, udpeger retten en forsvarer. Hvis man ønsker en anden forsvarer end den, retten har udpeget, kan man få beskikket en anden.

Afhøring

Afhøringen af den sigtede bliver skrevet ind i en politirapport, som indgår i straffesagen. Rapporten anvendes både under efterforskningen og eventuelt senere under selve retssagen. Politiet vil tilbyde den sigtede at gennemlæse rapporten og underskrive den, hvis man er enig i indholdet.

Det er frivilligt, om en sigtet vil afgive forklaring til politiet. Man har ret til at have sin forsvarer med under afhøringen.

Når politiet er færdigt med efterforskningen, sender politiet alle sagens papirer til Anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden er en afdeling under politiet, hvor juristerne, der kaldes anklagere, arbejder. Anklagerne gennemgår sagen og vurderer, om der er tilstrækkelige beviser i sagen til at få den sigtede dømt i Retten.

Hvis Anklagemyndigheden mener, at sagen kan ”holde i Retten”, skriver Anklagemyndigheden et anklageskrift og sender det til Retten. Retten sender anklageskriftet til tiltalte sammen med en indkaldelse til at møde i retten. Den mistænkte, som før var ”sigtet”, er nu ”tiltalt”.

Retssag

I de fleste sager i byretten er der tre dommere til stede: En juridisk uddannet dommer, som er ansat ved retten og to ”lægdommere”, folk som ikke arbejder med jura til daglig. Herudover møder anklageren, den tiltalte og forsvareren i retten.

Retssagen indledes med, at anklageren læser anklageskriftet op. Herefter afhøres den tiltalte og eventuelle vidner. Som regel stiller anklageren sine spørgsmål først. derefter får forsvareren mulighed for at stille spørgsmål. Det kan ske, at forsvareren vælger ikke at stille spørgsmål – nogle gange kan det være det bedste.

Når afhøringerne er forbi, bliver sagens dokumenter og den tiltaltes personlige forhold gennemgået. Herefter ”procederes” sagen. Under ”proceduren” redegør først anklageren, derefter forsvareren for, hvordan de hver især mener, at sagen bør afgøres. Til slut får tiltalte ”det sidste ord”. Som regel har den tiltalte ingenting eller kun meget lidt at sige på dette tidspunkt. Rettens tre medlemmer forlader så retslokalet for at ”votere”.

Under voteringen taler rettens medlemmer i enerum om sagen og afgør om tiltalte skal dømmes eller frifindes og hvilken straf, der skal gives, hvis tiltalte dømmes. Retten medlemmer kommer så tilbage i retslokalet og meddeler resultatet – dommen.
Både tiltalte og Anklagemyndigheden kan anke dommen til Landsretten. Ankefristen er 14 dage fra domsafsigelsen.

Forløbet for den mistænkte

Under hele forløbet skal den mistænkte / tiltalte træffe vigtige beslutninger, hvor vores rådgivning kan få afgørende betydning for sagens udfald.

Politiets første skridt over for den mistænkte vil ofte være at indkalde ham eller hende til afhøring. Her orienterer politiet om mistanken og vil stille den mistænke spørgsmål. Nogle gange kan det være klogt at svare på politiets spørgsmål, andre gange er det bedst at lade være – også selvom, man ikke har begået noget strafbart. Hvis man svarer, skal man tage stilling til, om man ønsker at gennemlæse og underskrive politirapporten eller ej. Der kan være både fordele og ulemper ved at underskrive.

Hvis man som mistænkt bliver kontaktet af politiet og indkaldt til afhøring, vil det klogeste som ofte være at sige til politiet, at man gerne vil forklare om sagen, men først når der er beskikket en forsvarer. Retten vil så beskikke den forsvarer, man har bedt om, og politiet vil sende alle sagens papirer til forsvareren. Politiet, forsvareren og den mistænkte aftaler et tidspunkt for afhøringen. Inden afhøringen har vi læst sagens papirer grundigt og vi rådgiver klienten om sagen, inden afhøringen går i gang.

Som efterforskningen skrider frem kommer der efterhånden mere og mere materiale ind i sagen. Vi gennemgår løbende det materiale, der kommer fra politiet, og bruger det i vores rådgivning af klienten.

Det er politiet, der står for efterforskningen af sagen, ikke forsvareren, men forsvareren kan bede politiet foretage efterforskning, som politiet ikke selv har taget hånd om. Det kan eksempelvis dreje sig om afhøring af vidner, som politiet ikke selv har fundet frem til, eller at indhente oplysninger fra myndigheder eller foretage undersøgelser, som kan tale til klientens fordel.

Under retssagen sikrer vi, at de elementer, som taler til klientens fordel, bliver grundigt belyst, så retten er opmærksom på dem, når afgørelsen skal træffes.

Som forberedelse til proceduren gennemgår vi lovens regler grundigt, ikke alene selve lovteksten, men også lovens såkaldte ”forarbejder”, hvor man kan læse mere om, hvordan reglerne skal forstås. Vi gennemgår tidligere domme i lignende sager. Måske kan dommene bruges i en argumentation for frifindelse, måske kan de bruges til at argumentere for en lavere straf en den, anklageren foreslår.

Når vi kender dommens resultat, rådgiver vi om anke. I den forbindelse rådgiver vi om sandsynligheden for at få et bedre resultat i Landsretten i form af frifindelse eller mildere dom og om risikoen for at risikoen for at et mindre gunstigt resultat i den konkrete sag.

Advokaterne Thomas Hess-Petersen, Jakob Thrane og Maria Erlang Schaumann er alle erfarne forsvarere.